Om lære- og dialogforum
Vi vil udnytte den moderne viden om læring til at skabe spændende og udbytterige læringsmiljøer i praksis. Forskningen har givet os viden om, hvordan vi lærer bedst. Men der kan være langt fra teoretisk indsigt til praktisk organisering.
Kortere afstand fra forskning til praksis
Her i Lære- og dialogforum er ambitionen at mindske denne afstand. Der er mange argumenter for at sætte fokus på læring og dialog og satse på at udvikle dialogbaserede læringsmiljøer i de nordiske lande. De væsentligste er:
• at den globale konkurrence stiller krav om konstant kompetenceudvikling
• at mennesker i dag vil udfolde deres individualitet
• at den forskningsbaserede viden om læring stiller krav om udvikling af nye læringsmiljøer
• at man i Norden har forudsætningerne for at skabe læring gennem dialog
Bag initiativet
Konsulentvirksomheden LDI - Læringsdrevet Innovation - står bag det faglige indhold på siden. Nordisk Ministerråd har ydet økonomiske støtte til projektet.
Læs pjece om Lære- og dialogforum. pdf.
Se film-klip
- Gard Tiltestad fortæller om intentionerne bag Lære- og dialogforum (3 min. 48 sek.)
- Lars Qvortrup: "Den nordiske model findes i Singapore" (1 min. 55 sek.)


