Samarbejdsøvelse, der fungerer godt som variation på en dag, hvor der ellers tales og lyttes meget. Den legende form giver energi og øvelsen sætter samtidig fokus på gruppens evne til at kommunikere og samarbejde.
Fremgangsmåde: Køb et antal ens LEGO samlesæt i mellemstørrelse. Saml en af dem og stil den i et tilstødende lokale. Deltagerne må IKKE se den samlede model. Læg de andre samlesæt i neutrale plasticposer uden instruktionen eller fotos af, hvad det kan blive.
Vælg en observatør i hver gruppe. Bed ham / hende om at lægge særligt mærke til kommunikationen
En fra hver gruppe vælges til at gå ind i det tilstødende lokale og se på LEGO figuren
Denne deltager går tilbage til gruppen og fortæller dem, hvordan figuren skal samles, men må ikke selv røre ved klodserne
Den samme deltager kan gå ind og se på figuren så mange gange det er nødvendigt
Øvelsen laves på tid: 20 minutter til at samle figuren
Observatøren giver feedback til gruppen og gruppen har derefter dialog om processen (Ca. 10-15 minutter)
En opsamling i plenum på øvelsen kan være en snak om gruppens oplevelser. Hvilke initiativer fremmede samar bejdet? Hvilke hæmmede? Hvad kunne de med fordel have gjort, der ville have gjort arbejdet lettere eller mere effektivt?
Der er overordnet fem designprincipper, som tager afsæt i vidensamfundets ændrede vilkår. Den moderne viden om læreprocesser skaber koblingen mellem konferencens formål og designprincipperne.
Målet med listen over metoder er, at den bliver levende og hele tiden udvikler sig. Derfor vil vi gerne have dine forslag til nye metoder og værktøjer. Du kan skrive en mail, ved at bruge kontaktfunktionen. På forhånd tak.